- Elektronik

Nu er støvsugeren poseløs

Det kan være en uoverskuelig opgave, når man skal finde rundt i de mange forskellige typer af støvsugere. Der findes nemlig rigtig mange støvsugere, så det er vigtigt at man overvejer fordele og ulemper samt hvilke behov, man har. Den poseløse støvsuger, opsamler støvet i en specielt beholder, som man skal tømme regelmæssigt. Til gengæld slipper man for besværet, når man skal skifte støvsuge posen samt udgiften for nye poser.

Fordele og ulemper ved den poseløse støvsuger

Når man skal tømme en beholder med støv, kan man ikke undgå at komme i kontakt med støvler, hvilket kan være en ulempe hvis man er meget overfølsom eller allergisk overfor støv. Man kan dog få specielle beholdere, som gør kontakten mindre, men derfor vil der alligevel være en risiko for kontakt med indholdet. Fordelen ved denne beholder er, at den er gennemsigtigt, så man nemt kan se, hvornår den skal tømmes. Dette er også en fordel, hvis man kommer til at støvsuge noget op, som man gerne vil have ud igen. Det er fordi, smykker, strømper, hårelastikker og andre mindre genstande, er lettere at se i beholderen, end i en lukket pose. En anden fordel ved den poseløse løsning er, at sugeevnen ikke aftager, selvom beholder bliver mere fyldt. Det betyder, at sugeevnen er lige effektiv – uanset hvor meget man har støvsuget. Filteret skal dog holdes rent, og det kan være dyrt at skifte. Ydermere er den poseløse model den billigste løsning på den lange bane.

Hvad bør man vælge?

Når man skal vælge en støvsuger, kan man kun gå efter sine egne præferencer og behov. De poseløse støvsugere har udviklet sig meget de seneste år, og kan i høj grad måle sig med de klassiske støvsugere. Derfor er det i høj grad en vurderingssag og et regnestykke, man skal have til at gå op, når det handler om priser og udskiftning af støvsugeposer og –filtre.