- Økonomi

Sådan får du mest ud af dit frikort

Det danske skattesystem er bygget op sådan, at vi har tre skattekort, som vi kan lade vores indkomst køre igennem. Det kan betyde meget for din indkomst, hvilket skattekort du vælger, fordi du kan risikere at skulle betale meget tilbage i skat, hvis du vælger forkert. De tre skattekort i Danmark er frikortet, bikortet og hovedkortet. Det tre kort kan bruges til forskellige ting og det er vigtigt at lade din indkomst gå ind over de rigtige kort.

Hvad er et frikort?

Frikortet står for et bestemt beløb, som man må tjene uden at skulle betale skat af det. Det såkaldte personfradrag ændrer sig fra år til år og er i 2018 på 46.000 kr. hvilket betyder, at du må tjene 46.000 kr. i 2018 og kun betale arbejdsmarkedsbidrag eller AM-bidrag, som det også kaldes. Frikortet kan altså være utroligt nyttigt, hvis du tjener under denne grænse. Frikortet bruges oftest af helt unge mennesker på 16-18 år, der ikke tjener lige så meget, som voksne med fuldtidsjob gør. Det kan også ofte betale sig at bruge det, hvis du er over 18 år og får hjemmeboende SU. Når du har opbrugt dit frikort skal du nemlig til at betale fuld skat af resten, hvilket kan være utroligt frustrerende som ung.

Sådan bruger du det

Først kan det betale sig at regne ud, om du kommer over grænsen for dit personfradrag, for så skal du til at bruge et hoved- og et bikort i stedet for et frikort. Hvis du er under grænsen kan du lave frikortet på SKAT’s hjemmeside eller kontakte dem på anden vis og få det oprettet. Frikortet kan være gaven, der bliver ved med at give, eller det kan være utroligt frustrerende, hvis du får det opbrugt for hurtigt, så SKAT gør et stort indhug i din løn og du kun får en brøkdel af det tidligere udbetalt. Det er godt at kende til reglerne om frikortet og hvis du vil vide mere, så kan du læse mere om det på SKAT’s hjemmeside.